Drømmeanalyse

Det kan være rigtig nyttigt at forstå, hvad der foregår i vores drømme om natten. Det er besked direkte fra vores eget ubevidste, og det kan være en stor hjælp i vores udvikling at forstå disse budskaber.

Jeg har arbejdet med drømme i mere end 30 år, både i forhold til mine egne og andres drømme og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor præcist, de kan beskrive en problematik, længsel eller andet, hvis man ellers forstår ”sproget”.

Min store erfaring med symbolarbejde, gør at jeg oftest kan være behjælpelig, med at forstå de drømme, som bliver drømt uden dog at være bedrevidende og fortolkende. Det er vigtigt, at man ikke lægger sin egen forståelse ned over de drømme som beskrives uden først at have tjekket det med drømmeren – dette er en meget vigtig indgang til alt det drømmearbejde jeg laver.

Jeg arbejder med drømmene ud fra C.G. Jungs forståelse, men er også inspireret af andre som har bidraget med kvalificerede tanker om drømme.